Sprødeste og lækreste kartoffelpizza

Tofuhorn

Tofuhorn kan uden tvivl konkurrere med de traditionelle pølsehorn!

De er lækre, luftige og bløde – også dagen efter de er lavet.

Opskriften giver ca. 20 horn.

Ingredienser:

  • 12 gram smørbar
  • 2,5 dl plantemælk (jeg brugte havre)
  • 25 gram gær
  • 1 tsk. salt
  • 50 gram grahamsmel
  • 300 gram hvedemel
  • Tomatpuré og ketchup
  • 12 små tofupølser (jeg brugte dem fra Aldi – økolivet)
  • Lidt sesamfrø til drys

Fremgangsmåde:

  1. Smelt smørbar i en gryde, og lun mælkenheri.
  2. Hæld det hele over i en skål. Rør gæren i. Tilsæt salt og grahasmel.
  3. Ælt hvedemel i dejen lidt efter lidt. Ælt til dejen er glat og smidig. Stil dejen tildækket til hævning et lunt sted i ca. 1 time.
  4. Bland tomatpuré og lidt ketchup i en skål.
  5. Når dejen er hævet færdig så ælt den godt igennem. Rul dejen ud med en kagerulle og skær ‘trekanter’ i dejen. Fordel lidt tomatpuré og ketchup det bredeste sted på trekanten, ikke for meget så det flyder ud, placer pølsen ovenpå.
  6. Pul dejen op så der til sidst er den lille spids yderst på pølsehornet (den bredeste ende først ved rulning). Gør dette med alt dejen.
  7. Gør en bageplade klar med bagepapir og placer pølsehornene på. Den lille ende skal være nederst på bagepapiret, så den ikke går op under bagningen.
  8. Tænd ovnen på 200 grader.
  9. Pensl pølsehornene med vand og drys med sesamfrø. Lad dem efterhæve i ca. 30 minutter.
  10. Bag brødene i ca. 12-15 minutter i varmluft.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sprødeste og lækreste kartoffelpizza